10 fod råd

10 gode råd til dine fødder

Fødderne skal bære dig hele livet. Her giver vi dig 10 gode råd til hvordan du passer bedst på dem.

1. Dit fodtøj skal passe til dine fødders form. Når du prøver et par nye sko, kan du med fordel tage indersålen ud og stille dig oven på den. Her skal du sikre dig at din fod har god plads og cirka 1-1,5 cm tillæg fra længste tå. Husk også at en god stødabsorbering er vigtig.

2. Tør dine fødder grundigt når du har været i bad, især mellem tæerne hvor der let dannes fugt. Hvis dine fødder ikke bliver helt tørre kan du risikere svamp i huden, da svampesporer trives i det varme og fugtige miljø.

3. Klip dine tånegle lige over. Hvis du klipper dine tånegle ned i siderne risikerer du nedgroede negle, som kan give irritation som betændelse, rødme, varme, hævelse og smerter. Med en neglefil kan du forsigtigt slibe neglesiderne, så neglehjørnet ikke bliver for spids.

4. Få fjernet den hårde hud og ligtorne regelmæssigt hos en Fodterapeut. Du danner hård hud og ligtorne fordi der opstår tryk, pres og friktion når du går. Med vores hjælp kan du få fjernet hård hud og ligtorne samt aflastet de områder du belaster mest.

5. Smør dine fødder med en fed fodcreme. Dine fødder har brug for fugt dagligt. En fed fodcreme vil holde din hud smidig og sikre huden ikke revner. Lav din egen rutine for hvornår du smørrer dine fødder. Er det før sengetid, efter badet eller noget helt tredje?

6. Brug en pimpstem eller grydesvamp jævnligt i badet. Dette er den mest skånsomme måde du selv kan holde den hårde hud for døren. Når du anvender en fodfil skaber du varme og friktion på huden, som gør at hudcellerne og dermed den hårde hud gendannes hurtigt.

7. Lav gymnastik med dine fødder. Fodøvelser styrker fodens muskulatur og dens ledbevægelighed. Alle fodens led har godt af at blive rørt. Du kan eksempelvis lave gribeøvelse med dine tæer eller du kan rulle en bold under foden for styrkelse af blodcirkulationen. Se flere fodøvelser her: Fodøvelser – Danske Fodterapeuter.

8. Skift dine strømper dagligt og vælg gode strømper. Sørg også for at de ikke strammer og laver mærker, så de lukker for blodomløbet til fødderne. Strømper af bambus og uld opsuger fugt og giver din fod åndbarhed.

9. Spørg din Fodterapeut til råds i forhold til behov for fodindlæg. Hvis dine fødder har fejlstillinger vil dette forplantes i resten af kroppen og give smerter samt et forkert slid på kroppen. Et par specialfremstillet fodindlæg, som er designet til dine fødder vil aflaste dine fødder mest optimalt.

10. Sørg for at vælge sko efter gøremål. Et par klip klapper er ikke til at gå en maraton i. Skift sko ofte således du varierer belastningen – så har dine fødder det bedst!

(+45) 48 17 70 87
info@byfod.dk
Online Booking